Logo

Aiyannah Falkelund

Nem booking
Logo

Aiyannah Falkelund

Nem booking

Dine muligheder

Når du har brug for at se dit liv fra en ny vinkel

Mød din numerolog

Aiyannah Falkelund

Aiyannah Falkelund

Jeg er drevet af et ønske om at forstå – og af et ønske om at støtte andre i at finde mere ro, mening og retning.

Jeg er oprindeligt journalist og har siden 2011 arbejdet som yogalærer på fuld tid. De seneste fem år har numerologi, spiritualitet, selvudvikling og meditation imidlertid fyldt mere og mere i mit arbejde og i mit liv.

Jeg tror på, at vi alle søger efter svar, når verden – eller vi selv – er i krise.

I mit eget liv blev det ønske om at forstå for alvor aktiveret under pandemien og efter min mands pludselige dødsfald.

  • Hvad er meningen med livet?
  • Hvad er min rolle?
  • Hvordan kan jeg gøre en forskel?
  • Hvordan kan jeg genfinde tilliden til livet, når sorgen fylder?
  • Hvem er jeg dybest inde?
  • Hvordan kan jeg genaktivere mine styrker?

Jeg havde mange spørgsmål.

Og jeg fandt nogle af mine svar et måske lidt usædvanligt sted: gennem numerologien.

Numerologien er først og fremmest en metode. Et værktøj, der kan hjælpe os med at få øje på vores mønstre, muligheder, styrker og potentialer.

Og det er netop dér, min egentlige passion ligger.

Numerologi er en metode

Numerologi er en metode - ikke målet. Det er ikke min primære mission, at du skal booke en numerologisk navneskiftesession.

Jeg tilbyder ganske vist Den Numerologiske Navnesession – men jeg tilbyder også meget andet.

Min vision er at støtte dig i at leve mere vågent og bevidst, når du får en større forståelse af det, der ligger og arbejder i dit energetiske "styresystem".

Jeg tror ikke på, at "alt er energi".

Jeg kan mærke, at alt er energi.

Og når du bliver mere bevidst om din egen energi, kan du også begynde at mestre den.

For mig handler selvudvikling derfor ikke om at blive en anden.

Det handler om at komme tættere på den, du allerede er.

Numerologien kan være en vej ind. En metode til at se dig selv med nye øjne og få øje på de mønstre, muligheder og potentialer, der allerede findes i dig.

Fordi jeg bruger numerologien som en metode i mit arbejde med selvudvikling, tilbyder jeg flere forskellige former for sessioner – alt efter hvor du står, og hvad du længes efter at forstå.

En kort gennemgang

Aiyannah Falkelund

Instagram fælleskab - good vibes only