Ofte stillede spørgsmål
Se de spørgsmål Aiyannah Falkelund ofte får om Den Numerologiske Navnesession
TIP
Aiyannah har samlet de fleste spørgsmål om Den Numerologiske Navnesession i en pdf.
Den Numerologiske Navnesession
Klik på de enkelte spørgsmål for at læse Aiyannah Falkelunds svar.
Hvor mødes vi?
Du kan sidde såvel i København som i Australien, eller hos Aiyannah. Din navnesession kan enten foregå online via Zoom, eller hos Aiyannah. Hun bor i en lille landsby mellem Silkeborg og Aarhus. Numerologi bygger på talrige beregninger. Det er med afsæt i dine tal og ønsker at Aiyannah beregner sig frem til det rette nye numeroskop og navnevibrationer til dig. Ofte bruges op til 6 timer på forberedelser, Efter sessionen bruger Aiyannah desuden 1 time på at klargøre en række af dokumenter og filer, som du får tilsendt.
1. Hvad koster en navnesession?
Din investering er 4.000 kr / 3.500 kr*. Prisen afspejler både Aiyannah Falkelunds arbejdstid samt effekten som vil følge dig resten af livet. *Hvis du indenfor de seneste 6 måneder har modtaget en numerologisk tolkning af Aiyannah Falkelund, trækkes 500 kr fra prisen. Din pris er herefter 3.500 kr. En numerologisk navnesession er ikke et quick fix. Det er kraftfuld selvudvikling over tid. Du mærker ikke effekten i løbet af en dag, men effekten arbejder for dig resten af livet. Det justerer hele din måde at være i verden på.
2. Hvor lang tid tager en session?
En navnesession tager 2 timer (for dig) og ofte i alt 9-10 timer for Aiyannah :-) Aiyannah er grundig, og hun møder jagten på det rette numeroskop med både ydmyghed og ærefrygt. Det er jo resten af dit liv vi taler om. Numerologi bygger på mange beregninger. Det er med afsæt i dine tal og ønsker at Aiyannah beregner sig frem til det rette nye numeroskop og navnevibrationer til dig. Ofte bruges op til 6 timer på forberedelser, Efter sessionen bruger Aiyannah desuden 1 time på at klargøre en række af dokumenter og filer, som du får tilsendt.
3. (A) Hvad sker der under en navnesession?
En navnesession kigger både bagud og fremad. I sessionens første halvdel gennemgår Aiyannah dit nuværende numeroskop. Dette giver dig en solid forståelse af, hvordan dine nuværende vibrationer har formet dig indtil nu. Aiyannah gennemgår desuden din numerologiske essens og dykker ned i dit sjælskald. Din essens kan fortælle meget om dine livsformål og livslektioner i denne inkarnation.
4. (B) Hvad sker der under en navnesession?
Formålet med denne grundige gennemgang er at gøre dig bevidst om dine styrker og dine udfordringer. Formålet er desuden at gøre dig bevidst om de benspænd, som nuværende vibrationer er årsag til. Når vi arbejder med numerologien søger vi altid at møde den vågen og bevidst. Det øger effekten.
5. (C) Hvad sker der under en navnesession?
Uanset om dit numeroskop er i balance eller ude af balance vil du møde "lektioner" - udfordringer. dette har din session fokus på. Det er ikke meningen, at vi skal undgå livets lektioner. Vi er her for at lære. Vi er her dybest set for at lære at være os selv i den mest glade og fredfyldte og autentiske version af os selv. Autentiske og fri. Men vi kan vælge at fjerne de benspænd som et ubalanceret numeroskop medfører. Vi kan justere på vores navne. Dette støtter dig i at møde livet på en ny måde. Med mere tillid.
6. (D) Hvad sker der under en navnesession?
Din læring fortsætter altså, selv med et rent numeroskop. Men med et rent numeroskop vil livet herefter blive levet med en kraftigt øget bevidsthed om dit livsformål, og med mere støtte, da dine nye navnevibrationer vil støtte op omkring dig og dit livsformål og sjælskald. Det er som at se verden med nye briller. Og ved fremtidig modgang vil du møde den modgang fra et nyt ståsted. Du vil kunne reagere anderledes. Med større tillid, selvindsigt og forståelse.
7. (E) Hvad sker der under en navnesession?
Navne-sessionens anden halvdel handler om din fremtid. Vi ser på dine eventuelle navneønsker, og det du har behov for at blive støttet i. Vi ser på dine ønsker for fremtiden. Aiyannah gennemgår mulige numeroskoper og dine årstalsrækker*. *Dine årstalsrækker er nedslagspunkter for de næste 6 år. Dine årstalsrækker giver dig et indblik i hvilke temaer der er i spil. De viser også, hvornår du har "dit karmiske slip." (Forklares herunder)
8. Hvad er det karmiske slip?
Det karmiske slip er en meget vigtig del af din opgradering til et rent numeroskop. Dine navne tiltrækker altid bestemte hændelser og episoder. Når du ændrer navn ændrer du på din fremtid. Og en udrensning går automatisk i gang. Det du renser ud i, er effekten af dit gamle ubalancerede numeroskop. Dette tager 1-5 år. Dine årstalsrækker viser hvornår dit ligger. Og det er ikke dårligt, hvis det tager 3 måske 5 år. Du begynder at integrere effekten af det nye numeroskop samme dag du skifter navn.
9. Hvordan mærkes det karmiske slip?
Aiyannah fortæller: "Jeg oplevede selv at bestemte måder at tænke og være på forsvandt. Situationer som jeg tidligere havde mødt med frygt, eller som jeg brugte meget energi på, er nu ligegyldige. Især tendensen med at være en pleaser forsvandt. Jeg er også stoppet med at tage ansvar for andres humør, jeg er blevet bedre til at anerkende mig selv. Mit selvværd er generelt blevet styrket. Det var som om, jeg med et så verden gennem nyt brilleglas. Briller der gradvis justerede sig, så jeg fik et helt nyt udsyn. Jeg blev også mere ligeglad med andres dramaer."
10. Må man godt skifte navn?
Det er ikke usædvanligt at skifte navn. Det gør de fleste, når de bliver gift. Det usædvanlige opstår, når folk vælger at justere deres navn for at styrke deres egen udvikling. Det er kraftfuld selvudvikling. Om man MÅ skifte navn? Det er et godt spørgsmål for hvis vi tror på en højere mening med vores navne, er det så ikke dumt at ændre på dem? Vi har vores fri vilje. Der er ikke noget galt i at justere din energi, så du er endnu mere støttet i at udleve dit livsformål.
11. SKAL alle så bare skifte navn?
Kun hvis det føles rigtigt. Aiyannah er ikke en numerolog som vil overbevise dig om at skifte navn. HVIS det er det rette for dig, så mærker du det som et indre kald. Og du vil blive ført i retning af numerologien igen og igen, hvis det er meningen. Aiyannah er en numerolog, som ønsker at støtte dig i at leve mere bevidst om både dine mønstre og dine muligheder. På den måde kalder du din kraft hjem til dig igen. Numerologien er en metode og et redskab til at genaktivere kontakten til din iboende visdom.
12. Er jeg mon klar?
Du skal kun vælge en navnesession, hvis du: - Er klar til forandring på flere områder. - Ønsker en metode der virker. - Er åben for at justere din energi. - Ønsker læring, indsigt, selv-udvikling og selv-forståelse. - Er åben for (måske) at skulle sige farvel til ALLE nuværende navne.** Når du har bestilt din navnesession spørger Aiyannah i øvrigt om der er nogle navneønsker, og hun vil se på om disse er mulige at opfylde.
13. Hvem er ikke klar til en navnesession?
Du skal ikke vælge en navnesession, hvis: - Du forventer et quick fix. - Hvis du ikke vil ændre på dine navne. - Hvis du ikke er åben for at livet ændrer sig. Og hvis du kun ønsker forandring på ét bestemt område i dit liv.
14. SKAL jeg tro på det?
Du behøver ikke tro på numerologien for at du kan mærke effekten af denne form for energi-arbejde.
16. Kan jeg mon hedde...?
Om du kan hedde et eller flere bestemte navne besvares IKKE før din session. Det kræver timevis af beregninger og besvares derfor først under din session. Aiyannah lytter til alle ønsker for dit fremtidige numeroskop. Hvis du også har ønsker til dit kommende navn, så ser hun naturligvis på om det er muligt, indenfor numerologiens rammer.
17. Hvad er en navneberegner?
Den Numerologiske Navneberegner er et gratis værktøj som viser dig vibrationen bag et navn. Både de navne du du kunne overveje til dig selv, til din kat eller din virksomhed. Jep - dyr og virksomheder påvirkes også af vibrationer. Selvom Aiyannah ikke kan besvare spørgsmålet om hvorvidt du kan hedde et bestemt navn, før I mødes til en session, så kan du dog selv gøre een ting inden du eventuelt samler dine navneønsker til Aiyannah (de fleste møder faktisk op med et åbent sind). Du kan tjekke om dit navneønske er ude af balance via Den Numerologiske Navneberegner. Du finder den nederst på denne side. OBS. Navne som er ubalancerede kan aldrig indgå i et balanceret numeroskop. Andre navne kan måske - det afhænger af din grundenergi.
18. Vælger du mit nye navn?
Nej. Din numerolog vælger IKKE dit kommende navn. Din numerolog vælger dine navne-vibrationer. Når Aiyannah har beregnet de rette navne-vibrationer til dig, får du udleveret navnelister. Det er en oversigt over alle de navne der findes med dine nye navnes vibrationer. Navnelisterne rummer mange navne, og listerne opdateres jævnligt af Instituttet for Numerologi. Det er altid DIG, som afgør dit kommende navn. Aiyannah støtter ved at beregne det numeroskop og de navnevibrationer som støtter dig bedst. Og du vinder selv dine nye navne via navnelisterne. - En fantastisk selvkærlig proces.
19. Hvordan skifter jeg navn?
Navneændring sker via borger.dk. Du skal betale et administrativt gebyr på pt 647 kr. (Pris i 2026) Når du har købt en navnesession hos Aiyannah går du hjem med navnelister og dit nye numeroskop. Og du ved, hvornår du med fordel kan aktivere din navneændring via borger.dk Med i prisen er en gratis 30 minutters samtale med Aiyannah lige før du ansøger om navneændring. Her ser I på dine navnevalg og Aiyannah tjekker at alt er korrekt, så du trygt kan ansøge om din navneændring via borger.dk
20. SKAL jeg dele mine nye navne med andre?
Dit nye navn kan indeholde alt fra 2-4 navne. Du vælger selv, hvor mange af navnene du vil melde ud til din omgangskreds. Det vigtigste er at alle dine nye navne registreres i Det Centrale Personregister (CPR), og derved står på dit sundhedskort. Så snart du har fået godkendt din ansøgning ankommer dit nye navn til de fleste myndigheder - SKAT - tandlæge - skole - læge. Du vælger dog selv, hvordan eller hvornår du vil opdatere dit navn på fx de sociale medier.
21. Nyt navn nyt pas?
Du behøver ikke udskifte dit pas før det udløber. Blot skal du huske at bestille fx kommende flybilletter i det navn, der står i dit pas.
22. Hvem godkender mit nye navn?
Alle navneændringer ansøges via borger.dk. Din ansøgning behandles af en medarbejder på det lokale kirkekontor.
23. Hvor hurtigt virker det?
Et navneskifte begynder at arbejde / virke fra den dag dit nye navn godkendes. I tiden henimod dit karmiske slip som typisk ligger 2-5 år ude i fremtiden vil det nye numeroskop langsomt blive integreret. Og når du når det karmiske slip har det nye numeroskop erstattet dit gamle numeroskop. Du vil i perioden op til det karmiske slip opleve at gamle mønstre kigger forbi. Det kan være udfordrende, men det gode er, at det er mønstre som du er ved at tage afsked med.
24. Er det OK at være bange for at skifte navn?
JA! Selvfølgelig. Og du er ikke den eneste. De fleste frygter omverdenens reaktion. Og ærligt talt, så kan du ikke forvente at alle jubler, eller forstår det. Vi opererer hver især ud fra det vi føler er "sandt". Og det er helt ok. At skulle sige farvel til måske alle navne er lidt af en mundfuld. Og når man overvejer at løfte sin vibration. Ja, når man vil ændre sin energi og skæbne til noget bedre, så sætter det mange tanker i gang. Det er kun helt naturligt. Det er en del af rejsen. Aiyannah plejer at sammenligne sit navneskifte med en skilsmisse fra "noget, der ikke gavnede hende". Og du vil vel aldrig foreslå en veninde at blive i et forhold som hæmmer hende/ slider på hende / holder hende tilbage?
Den Numerologiske Navneberegner
Den Numerologiske Navnesession
Har du et spørgsmål?
Er der et generelt spørgsmål om Den Numerologiske navnesession som mangler at blive besvaret i Aiyannahs FAQ?
Benyt denne formular.
