·−· −−− Meditation ·−· −−−
Når vejen ud drejer indad
Du er vigtig
Du fortjener god søvn.
Dybe vejrtrækninger.
Overskud i hverdagen.
Det lyder enkelt.
Men for de fleste af os kommer ro og balance
ikke af sig selv.
Det gør det heller ikke for mig.
Derfor mediterer jeg.
Ikke for at få en perfekt hverdag.
Men for at kunne være i den.
Og du behøver ikke sætte en time af.
Du kan begynde med fem minutter.
Fem minutter til at sænke tempoet.
Trække vejret.
Mærke dig selv.
For du er vigtig.
Også midt i en travl hverdag.
Din RO
·−· −−−
Lær at meditere
På mit 8-ugers kursus får du mulighed for at lære forskellige meditationsteknikker og finde frem til det, der fungerer for dig.
Vi arbejder med åndedræt, afspænding, mantra og blid bevægelse. Øvelserne hjælper dig med at falde til ro, være mere nærværende og skabe en enkel meditationspraksis, du kan tage med dig videre.
Hver aften begynder og slutter med en liggende afspænding. Undervejs arbejder vi både stående, siddende og liggende. Vi bruger blide, indledende øvelser til at lande i kroppen, inden vi sætter os til meditation.
Min tilgang
Jeg har undervist fuldtid i klassisk Hatha Yoga og Kundalini Yoga i 15 år, og det er herfra min erfaring med meditation, åndedræt, mantra og afspænding kommer.
Du behøver ikke have erfaring med hverken yoga eller meditation. Kurset er for dig, der er nysgerrig og gerne vil lære – og for dig, der allerede mediterer og har lyst til nye perspektiver og teknikker.
Praktisk
Vi mødes i et varmt og hyggeligt meditationslokale hos mig i Nørre Vissing mellem Silkeborg og Aarhus.
Der er maks. 8 deltagere, så vi holder holdet lille og undervisningen nærværende.

